Hydraulik, pneumatik og el
Færdigheder og basisviden om el, elektriske styringer.
Styrk samarbejdet mellem eksempelvis smede, elektrikere og serviceteknikere med vores el-kurser. På kurserne får du en forståelse for el-området og grundlæggende el-fejlfinding. Du lærer blandt andet om Ohms lov, diagramforståelse og el-komponenter, hvilket giver dig større bredde og gør dig i stand til at supplere en elektriker ved fejlfinding eller selvstændigt at kunne løse mindre el-fejl. Du arbejder selvstændigt med opgaverne under kyndig vejledning af vores underviser. På alle kurserne arbejder man på forskellige niveauer, der tilgodeser både den ufaglærte og den faglærte.
Kompetencegruppen har et bredt udvalg af kurser
- indenfor både hydraulik, pneumatik og el, som alle undervises på gode kursusfaciliteter med det nyeste udstyr og af erfarne undervisere. Kurserne er god blanding mellem praktik og teori og du kommer til at arbejde både bredt og specifikt indenfor både hydraulik, pneumatik og el.
Kursusforløbene er målrettet faglærte og ufaglærte, operatører og reparatører, eller dig, der på anden vis mangler viden om hydrauliske og pnematiske systemer og elektriske kredsløb. Kurserne afsluttes med skriftlig prøve og kursusbevis.
Virksomhedstilpassede specialkurser
Ud fra virksomhedens ønsker og behov kan vi planlægge kurser for de ansatte, som indeholder det I har brug for at opkvalificering i. Virksomheden aftaler, sammen med Kompetencegruppen, indhold og varighed af disse kurser. Kurserne kan foregå i Kompetencegruppens kursusfaciliteter. Udvikling og gennemførelse af denne kursustype er 100 % brugerfinansieret.
Kontakt vores konsulenter og få mere information om mulighederne ved struktureret kursusplanlægning, der er tilpasset jeres specielle behov. Vi kommer også gerne på besøg i virksomheden og hjælper med at finde frem til det/de kurser, som vil passe bedst til jer.