Kompetencegruppen

Vi hjælper dig på vej

Om os

Efteruddannelse

Kompetencegruppen står for efteruddannelse på UCRS.
I tæt samarbejde med områdets virksomheder bestræber vi os på at hjælpe medarbejdere, ledige og alle, som ønsker at komme videre i livet gennem uddannelse, til at finde lige netop det, som passer til den enkelte og som efterspørges ude i erhvervslivet.

UCRS er en virksomhed, der med åbenhed, nærvær, fremsyn og kompetence er kendt for at tilbyde det bedst mulige uddannelsesmæssige fundament, så du kan indtage en meningsfuld rolle i fremtidens samfund.

Mission

Vi danner i dag dem, der skaber i morgen.


Vision og værdier

Vision

Vi vil være et attraktivt og relevant uddannelsesvalg for unge og voksne. Vores uddannelser skal være af så høj kvalitet og værdi, at vi formår at tiltrække elever fra nær og fjern.

Vores elever kan gennem faglig og menneskelig dannelse og uddannelse finde en sikker vej til et selvstændigt og kompetent studie- og arbejdsliv.

Vi vil skille os ud som et fællesskab, hvor elever og medarbejdere udvikler en helt særligtilknytning til det, vi er i stand til at skabe sammen.

Værdier

Fællesskab: Vi løfter i flok!

Vi kan lykkes, fordi vi formår at forbinde os til hinanden og bringe vores forskellige bidrag, kompetencer og evner i anvendelse.

At uddanne er en kompleks opgave, som finder sted i et fællesskab og et samspil på tværs af medarbejdere, kursister og elever. I fællesskabets ramme hjælper vi hinanden med at danne og uddanne.

Omhyggelighed: Vi gør os umage!

Man kan se det på resultatet, når elever og medarbejdere gør sig umage. Øvelse gør mester, men øvelse skal være forankret i faglighed for at kunne føre til dygtighed. Vi vil gennem vores eget eksempel videregive værdien af og stoltheden over det veludførte arbejde til alle vores elever og kursister.

Udvikling: Vi bevæger os fremad!

Vi stræber altid efter at gøre det lidt bedre i morgen, end vi gjorde i dag. Vi vil både nationalt og internationalt lede efter bedre faglige værktøjer og metoder, nye teknologiske muligheder, og ny viden og erfaring, og vi vil bruge denne inspiration til at udvikle os. Vi vil kendetegnes ved åbenhed over for nye perspektiver og villigheden til at gøre tingene anderledes.

Relevans: Vi skaber mening!

Elever, kursister og medarbejdere har et formål med at være en del af UCRS. Elevernes og kursisternes tarv er rettesnoren for vores aktiviteter. Uanset om man ser på os udefra eller man er en del af UCRS, skal det være muligt for den enkelte at se og derefter spejle sig i vores mål, mening og retning. UCRS skal have betydning for dem, der møder os på deres vej.


Hos Kompetencegruppen tilbyder vi faglige kurser, som kan være med til at give dig et kompetenceløft. Både i samarbejde med den virksomhed du arbejder i og, hvis du er jobsøgende, kan du få skræddersyet den pakke af relevante kurser, som kan opkvalificere dig og hjælpe dig videre i dit nuværende job eller i et nyt job.

Vi består af et team af konsulenter og undervisere med både teoretisk baggrund og flere års relevant erfaring fra stillinger i private og offentlige virksomheder. Vi kender til erhvervslivet ud fra egne erfaringer og er godt rustet til at guide dig i den rigtige retning.

Vi vil altid gerne hjælpe dig med at afklare dine ønsker og muligheder, så du kan:

Udleve dine uddannelsesdrømme
Få et skræddersyet kursusforløb, der passer lige til dig
Dygtiggøre dig og avancere indenfor et bestemt fag eller område
Få papirer på din viden og dine kundskaber
Få lavet en Real Kompetence Vurdering
Og meget mere..

Vi er altid interesserede i at hjælpe dig til at finde DIN helt rigtige vej til god udnyttelse af dine opkvalificeringsmuligheder, også i samarbejde med din arbejdsplads. Vores kurser er for alle, og vores erfaring er, at vi har noget for alle. Det kan dog til tider kan være svært at finde det man søger.

Hvis du ikke finder det du ønsker, hvad end det handler om enkeltkurser, skræddersyede kursusforløb, kurser indenfor din branche, dine muligheder som ansat, som jobsøgende, eller hvilke tilskudsmuligheder der findes, så tøv ikke med at kontakte os.

Medarbejderfilter

Medarbejdere
Konsulenter & ledere
Claus A. Nielsen
Claus A. Nielsen
Afdelingsleder
Hanne Vestergaard Kristensen
Hanne Vestergaard Kristensen
Kursus- og Erhvervschef
Hans Uhd Jakobsen
Hans Uhd Jakobsen
Chefkonsulent
Kirsten Cæsar
Kirsten Cæsar
Viceforstander, VUC
Undervisere
Benny Andersen
Benny Andersen
Faglærer - Robotteknologi
Benny Flensborg Sørensen
Benny Flensborg Sørensen
Faglærer - Hydraulik
Lars Helleberg Stisen
Lars Helleberg Stisen
Faglærer IT
Leo Krogsgaard Andersen
Leo Krogsgaard Andersen
Faglærer - hydraulik
Peter Schou
Peter Schou
Faglærer - Robotteknologi
Kursusadministration
Mia Storgaard Hansen
Mia Storgaard Hansen
Kursusadministration
Charlotte Vigtoft Nielsen
Charlotte Vigtoft Nielsen
Kursusadministration