Se vores udvalg af kurser

Sammensæt kurser efter eget ønske og behov

Se relevante kurser

Betjening af industrirobotter for operatører
Svejsning, skæring og maritim produktion i metal

Svejsning og robotsvejsning

Hos os finder du et stort udvalg af svejsekurser, som du kan sammensætte efter dit eget ønske og i samarbejde med vores undervisere afhængigt af, hvilken branche du arbejder i, eller ønsker at arbejde i.
Vi tilbyder svejsekurser med plads til både hele hold og enkeltdeltagere. Du kan tage kurser i bl.a. MIG, MAG, TIG, Gassvejsning, Lysbuesvejsning og diverse andre svejsekurser.
På UCRS Skjern Tekniske Skole sikres du gode faciliteter og dygtige faglærere, så du er garanteret et højt fagligt niveau og sikkerhed for at lære at lave svejsearbejde i høj kvalitet.

Er du ledig kigger vi selvfølgelig på det behov og den efterspørgsel, der er i virksomhederne, sammen med dig. Er du ansat kan du sammensætte kurset i samarbejde med din virksomhed og de ønsker og behov, der findes der. På den måde er du også med til at højne kvaliteten og opkvalificere din virksomheden.

Stå stærkt med opkvalificering og videreuddannelse.
Vi tilbyder fleksible og skræddersyede AMU svejsekurser for både ansatte og ledige og du kan tilmelde dig et eller flere fag alt efter, hvad du har brug for at opkvalificere dig i.
Al undervisning foregår på Skjern Tekniske Skole.

Med en bred vifte af kurser og en konstant strøm af nye tilbud, er vi altid i stand til både at opkvalificere og uddanne ledige, samt videreuddanne ansatte og opkvalificere en lang række virksomheder.
Med et Svejse kursus, der passer til dig, får du opdateret din viden og dine kompetencer, så du stærkt.

Svejsepas og certificering - Kvalifikationer
For at erhverve et svejsepas/certifikat kræves en relevant erhvervsuddannelse eller 12 mdr. dokumenteret relevant praktisk arbejde.

Skolecertificeringen udføres som teoretisk og praktisk prøvning, i henhold til gældende standarder, hvilke sikrer at svejseren har et højt fagligt kvalitetsniveau.
Certificeringen kan udføres med 3. parts godkendelse, i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse Nr. 743 (lovgivning om trykbærende anlæg)

Åbent værksted Skjern
UCRS afvikler svejsekurser i Åbent Værksted med mulighed for at erhverve svejsepas/certifikat. Alle svejseprocesser indgår på forskellige niveauer, afhængig af den enkeltes personlige faglige erfaring og kvalifikationer.
Inden kursusstart foretages en individuel visitation/vurdering, og evt. en praktisk prøve, så indplaceringen i et forløb bliver så korrekt som muligt. Alle der ønsker svejsekurser skal have bestået 1 dags kursus i §17 arbejdsmiljø først.
Efter endt kursusforløb kan der erhverves et svejsepas/certifikat, som er personligt, med en gyldighed op til 3 år efter udstedelsens dato. Der indkaldes til recertificering/fornyelse i god tid inden udløbsdato.
Svejsning_smal

Få styr på robotterne
Hos Kompetencegruppen tilbyder vi kurser i Robot Teknologi, hvor du bl.a. undervises i programmering og vedligehold af robotter i industrien. Vi har faciliteterne og udstyret til, at du kan arbejde med det på rigtige robotter. Det betyder også at vi underviser praktisk og teoretisk, så du kan afprøve din viden med det samme på vores robotter. Den ’hands on’ og vekslen mellem teori og praksis gør dig klar til at vende tilbage i din virksomhed og implementere med det samme.

Kurserne er for dig der, som faglært eller ufaglært, gerne vil styrke dine kompetencer i arbejdet med robot teknologi. Det kan også være for virksomheder, der påtænker at implementere ny teknologi i produktionen og har brug for at få en eller flere ansatte opkvalificeret til netop denne teknologi.

Maskinopsætning, indstilling og fejlfinding
Der undervises i grundlæggende og udvidet programmering f.eks. i forbindelse at få robotter til at tale sammen med andre ting; følere, transportbånd o.a. Du får viden om, hvordan du implementerer og udvikler robotten i forhold til andre tiltag i virksomheden. Du bliver også undervist i maskinsikkerhed, og hvordan du kan beregne de fysiske kræfter, der har indflydelse på en arbejdende robot.
Du bliver i stand til at sætte maskinerne op og indstille til produktion og håndtering, finde fejl og optimere processerne omkring robotten
Du kommer til at kunne betjene industrirobotter anvendt til industriel produktion, i pakkeindustrien o.a.
Korrigering af robotpositioner, opbygning af simple programmer og fejlfinding og reparation i eksisterende programmer, indstilling til produktion og processer, samt korrekt genstart af robotten efter driftsstop er blot nogle af de ting du kan tage med dig fra kurset. Derudover lærer du selvfølgelig om krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter for korrekt sikkerhedsmæssig betjening af robotanlægget.

Robot teknologi bliver en større og større del af de danske produktionsvirksomheder.
Bl.a. i den moderne industriproduktion udføres mange af de krævende, tunge og ensformige opgaver af maskiner, transportbånd og robotter - fx flytning og pakning af produkter, svejsning og andre processer.

Kursusoversigt

Her finder du den nyest opdaterede version af vores kursus oversigt.
Download den og hæng den op i frokoststuen, i værkstedet eller på kontoret.
Print den ud i A3, så den er mest overskuelig og let at læse.