Efteruddannelse

Kompetencegruppen

Programmering af DSO

Kort fortalt

På dette kursus får du et grundlæggende kendskab til opbygning af højspændingsanlæg, overvågning, RTU, de forskellige kommunikationstyper, samt hvad SCADA og HMI er. Du lærer at programmere/redigere i nyt eller eksisterende program og designe/programmere elementer på HMI-brugerflade.

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49902 - Programmering af DSO

Målgruppe: Kurset er udviklet til forsyningsoperatører eller ufaglærte, som arbejder med elforsyningen eller ønsker at arbejde med elforsyning og har behov for viden om programmering af DSO-anlæg. Det anbefales at have gennemført AMU kursus 49901 (Opbygning og installation af DSO) før deltagelse.

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemførelse af dette kursus medvirke til programmering af DSO-anlæg.

Efter gennemført kursus har deltageren viden om:
Hvad komponenterne i et højspændingsanlæg er opbygget af.
RTU-enheder, som for eksempel Power Supply, digitale input/-output og analogt input/-output og galvanisk adskillelse.
Hvordan man konfigurerer DSO anlæg.
Hvad SCADA, HMI og DSO er.
Alarmsystem og de forskellige kommunikationstyper inden for eks. RS232, RS485, lysleder, GPRS og dataindsamling.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Foretage justeringer og ændringer af parametre i eksisterende programmer.
Foretage justeringer og ændringer af elementer på HMI-brugerflade.
Foretage sikker test/afprøvning af deres programmer på et DSO-anlæg.
Foretage sikker betjening af DSO via udleveret koblingsprogram.

Fagnummer: 49902 Programmering af DSO Varighed 4 dage