Ledig og RKV
Hvis jeg er ledig, hvem bevilger så en RKV?
Det er jobcenteret, der skal indover, hvis du som ledig gerne vil have lavet en RKV.
Tal med din sagsbehandler om det, hvis du ønsker at uddanne dig og derfor har brug for at få lavet en RKV.
Kan jeg tage uddannelsen på dagpenge?
Ja, men det er en beslutning, der træffes i dit jobcenter eller din a-kasse.
Skal jeg informere min a-kasse om, at jeg deltager i RKV?
Ja, som ledig skal du via jobcenteret. Det kan være en god ide også at tage din a-kasse med i overvejelserne.
Hvordan er jeg stillet økonomisk, hvis jeg tager en ny uddannelse?
Grundforløb er SU berettiget eller på løn, hvis du omfattet af en uddannelsesaftale. Hovedforløb er på lærlingeløn eller skolepraktikydelse.
Er du ledig ved opstart, kan du evt. også tage din uddannelse på dagpenge, revalideringsydelse eller anden offentlig forsørgelse. Dette skal du dog tale med jobcenteret eller din a-kasse om.