Efteruddannelse

Kompetencegruppen

CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning

Kort fortalt

Du kan udarbejde optimal operationsrækkefølge til flersidet bearbejdning på 3-akset CNC fræsemaskine. Du kan skifte til korrekt opspændingsudstyr, opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt.

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag

Målgruppe: AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC fræsning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start har begyndende rutine i programmering, opstilling og produktion på CNC fræsemaskiner og har erfaring med tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling.

Beskrivelse: Deltageren kan programmere og fremstille komplekse emner på 3-akset CNC fræsemaskine herunder udarbejde optimal operationsrækkefølge (metodeplan) til flersidet bearbejdning. Endvidere kan deltageren skifte til korrekt opspændingsudstyr (skruestikke, fiksturer mv.), opmåle emnenulpunkt samt klargøre, opstille og opmåle værktøjer manuelt eller på touch-setter eller indlæse værktøjsdata fra forindstillingsapparat. Deltageren kan yderligere indkøre til produktion, foretage løbende kvalitetsstyring af bearbejdningsprocessen, genstarte i et CNC program efter blok- og sekvensnummer samt fejlfinde og optimere udarbejdede CNC programmer. Endelig kan deltageren med viden om bearbejdningsprocesser, opspændingsmetoder og værktøjer medvirke til optimering af emneproduktion i større serier.

Fagnummer: 47416 CNC fræsning, opspænding og flersidet bearbejdning Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 640,00 Uden for målgruppe: DKK 3.501,75