Efteruddannelse

Kompetencegruppen

CNC drejning, 1-sidet bearbejdning

Kort fortalt

På dette kursus lærer du med udgangspunkt i givne bearbejdningsdata at beregne koordinater og programmere enkle emnekonturer på PC. Du lærer også at indlæse, simulere, afprøve og justere enkle CNC-programmer samt udarbejde og afprøve enkle ISO CNC programmer til drejeemner, opsætte og opmåle værktøjer, udlægge emnenulpunkt og fremstille emner på CNC drejebænk.

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
48912 - CNC drejning, 1-sidet bearbejdning

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke-faglærte og faglærte operatører, som betjener og overvåger 2-aksede CNC drejebænke til produktion af emner i større seriestørrelser uden daglig opstilling, men som selvstændigt kan udføre enkle programmeringsopgaver og justeringer af eksisterende CNC programmer. Det anbefales, at du forud for kurset har praktisk erfaring med produktion på CNC drejebænk samt gennemført grundlæggende kurser inden for måleteknik, tegningsforståelse og CNC drejning (eller på anden måde har opnået tilsvarende kompetencer).

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om forskellige materialetyper i forhold til skæredata.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Med grundlæggende viden om trigonometri og koordinatsystem beregne koordinater og udføre programmering af enkle emne-konturer på PC.
Med udgangspunkt i DS/ISO tegninger og givne bearbejdningsdata/skæredata, programmere med G og M-koder.
Foretage korrekt værktøjsvalg til en given operation.
Med grundlæggende viden om maskinkapacitet (emnestørrelse, spåndybde, opspænding) justere og redigere enkle CNC-programmer.
Under vejledning overføre, simulere og afprøve enkle programmer på CNC drejebænk sikkerhedsmæssigt korrekt.
Overføre data til CNC drejebænk, opsætte og opmåle værktøjer til udvendig bearbejdning.
Afprøve drejeoperationer ved enkeltblokkørsel og korrigere enkle programfejl.

Fagnummer: 48912 CNC drejning, 1-sidet bearbejdning Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 670,00 Uden for målgruppe: DKK 3.654,50