Efteruddannelse

Kompetencegruppen

Certificering inden for gasområdet under 135 kW

Kort fortalt

Den grønneste energi er den energi, der ikke bruges og 10 % af alt energi bruges i boliger. Derfor skal forbruget minimeres og driften være så optimal som mulig - uanset energikilde. Arbejde med gas er certifikatbelagt. Du opnår faglig og formel kompetence til at varetage jobfunktioner ved opstart, indregulering og service af mindre gasfyrede kedelanlæg og gasforbrugende apparater under 135 kW, der ligger inden for Gassikkerhedslovens krav til A-certifikat.Søgeord: grøn omstilling, A-certifikat, indregulering, fejlfinding, gasfyrede kedler, energioptimering, varmekilde, energikilde, energistyring, varmestyring

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.

KURSER OG TILMELDING

Nedenfor finder du en guide til tilmelding af kurser, afhængigt af om du er virksomhed, ansat eller ledig.
Vælg den undergruppe du ønsker at finde et kursus i.
Vælg derefter hold og klik på 'Se hold' knappen ude til højre.
Herefter kan du vælge at klikke på 'Tilmeld hold' knappen og en ny boks åbner, hvori du bedes indtaste din email og herefter kan  du vælge om du er medarbejder, virksomhed, ledig eller sagsbehandler.
 
For at kunne bruge efteruddannelse.dk skal du have en digital medarbejder signatur. Den får du nemmest hos den person, som administrerer jeres digitale medarbejdersignaturer. Har virksomheden ikke en digital medarbejdersignatur kan I bestille den på virk.dk
Så snart du har din digitale medarbejdersignatur og er internt godkendt til at administrere kurser, vil du kunne tilmelde medarbejdere til kurser og søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud i løbet af få minutter.
 
Du kan se en guide for vejledning her.
 
Er du usikker på om det lige er det hold du skal vælge, så kan du også vælge at sige 'Gem kursus'. Så bliver de kurser du gemmer, lagt i din kursuskurv og du vil kunne se dem alle samlet et sted.
Dette kan være en hjælp, hvis du er ledig og gerne vil tale med din sagsbehandler ved Jobcentret eller a-kasse om de kurser, der er interessante for dig.

Personer, der har fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark, Grønland og Færøerne, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse.
Til uddannelser, hvor der udstedes certifikat, skal ansøgeren opfylde eventuelle adgangskrav, der er fastsat som led i myndighedskrav til uddannelserne.
Ansøgere med dansk som andetsprog skal kunne dansk på et niveau, som gør det muligt at følge undervisningen på dansk.
Min. deltagerbetaling fremgår af kurset.

På hvert enkelt kursus er det muligt at gemme kurset i kursuskurven.
Dette kan være en hjælp, hvis du som ledig sidder hjemme og kigger kurser igennem og gerne vil i dialog med dit jobcenter eller a-kasse om dine muligheder. Fremfor at skulle printe alle kurser ud, eller skulle skrive dem ned for at kunne huske dem, ligger de nu i din kursuskurv.
 
Kursuskurven kan du dele via email ved at klikke på Del kurv.
Du kan også printe din kursusliste, du kan fjerne enkelte kurser, som alligevel ikke har interesse og du kan selvfølgelig også fjerne alle kurser ved at tømme papirkurven.
Sidder du med en ledig, som gerne vil efteruddanne sig, så kan I bruge kursuskurven til at samle de kurser, der er interessante for den ledige.
Et godt redskab, som giver overblik over de forskellige kurser, der findes.
 
Når I er på et kursus, der skal gemmes, så klikker I blot på 'Gem kursus' og I kan herefter finde det i kursuskurven.
Der kan ligge lige så mange kurser I har brug for i kursuskurven og har I brug for at fjerne nogle, sletter I dem blot enkeltvis.

Information om samtlige arbejdsmarkedsuddannelser kan findes på:

www.amukurs.dkwww.efteruddannelse.dkwww.ug.dk

Derudover findes der information på vores hjemmeside, ligesom der altid er mulighed for at kontakte KPMV for at få en konsulent på besøg i virksomheden med henblik på nærmere information og drøftelse.

ØKONOMISK OVERBLIK

TEST (VEU-godtgørelse)
- hvem kan få godtgørelse?
• kortuddannede beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte
• kortuddannede selvstændige erhvervsdrivende
VEU-godtgørelsen er et tilskud til tabt arbejdsfortjeneste og udgør pt. 100% af dagpengesatsen. I 2023 er det 123,11 kr. pr. time/4555 kr. pr. uge. Ansøgningen foregår elektronisk evt. samtidig med tilmelding.

Kursister med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling. Dog kan virksomheden også få VEU-godtgørelse til medarbejdere med en videregående uddannelse, såfremt de ikke har brugt den de sidste 5 år.

Kursister, der selv skal have VEU-godtgørelsen, skal søge via www.efteruddannelse.dk. Dette kan ske samtidig med tilmeldingen.

Hvem kan få befordring?

• Kortuddannede beskæftigede lønmodtagere
• Kortuddannede selvstændige erhvervsdrivende

Det er en betingelse, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelserne, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Nye regler indebærer, at arbejdsgiver, der betaler løn til medarbejdere under uddannelse, skal forestå ansøgning om godtgørelse og/eller tilskud til befordring. I andre tilfælde kan deltageren selv søge.

Daglig transport
Der ydes tilskud til befordring, dvs. tilskud til udgifterne ved den samlede daglige transport fra bopæl til uddannelsessted og retur.

Hvor meget?
Tilskudssatsen til befordring er 0,99 kr. pr. km.
Er det samlede tilskud pr. uddannelse på under 36 kr., udbetales det ikke.
Ved daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted tur/retur er der en kilometergrænse for tilskud på 576 km pr. dag (600 minus 24 km).

Udbetaling af befordringstilskud skal som udgangspunkt ske til deltageren/medarbejderen. Med de nye regler bliver det muligt at udbetale befordringstilskuddet til deltagerens arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren er forpligtet til enten af udbetale beløb, der mindst svarer til det befordringstilskud, som deltageren ellers kunne have fået udbetalt, eller til at afholde alle udgifter til dennes befordring i forbindelse med uddannelsen, og deltageren har godkendt, at udbetalingen af tilskud sker til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal med andre ord være forpligtet i ansættelsesforholdet til at afholde befordringsudgifter, f.eks. i henhold til overenskomst eller lignende. Herved er det ikke længere en forudsætning for udbetaling af tilskuddet til arbejdsgiveren, at der foreligger en fuldmagt fra medarbejderen.

Som hidtil vil der blive ydet tilskud til daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. dog højst 576 km. pr. dag.
Der vil også fortsat blive ydet tilskud til ud- og hjemrejser i forbindelse med indkvartering samt rejser i forbindelse med weekender og på søgnehelligdage, dog højst for 400 km. pr. rejse, men der kan ikke ydes tilskud for eventuel befordring mellem indkvarteringssted og uddannelsessted.

Arbejdsgivere, som betaler sædvanlig løn til medarbejdere under uddannelse, skal forestå ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud. Arbejdsgiveren overtager retten til godtgørelse, men ikke retten til befordringstilskud. Medarbejderen kan ikke selv søge i denne situation.

En arbejdsgivers ret til godtgørelse er afledt af medarbejderens ret til godtgørelse. Det betyder, at arbejdsgiveren kun kan opnå godtgørelse, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for godtgørelse. Tilsvarende vil arbejdsgiveren kun få udbetalt befordringstilskud, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for tilskud. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan godtgørelsen og tilskuddet til befordring kræves tilbagebetalt.

Arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal søge om godtgørelse og befordringstilskud digitalt, via www.efteruddannelse.dk. Dette kan ske samtidig med tilmeldingen.

Hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan deltage, skal du melde afbud.
Meld afbud så tidligt som muligt, så uddannelsesstedet har mulighed for at tilbyde pladsen til en anden. Afmelding kan ske skriftligt eller telefonisk.

Skolen har ret til at opkræve et gebyr, hvis der meldes afbud senere end en uge før kursusstart. Gebyret er på 1500 kr. for kurser med en varighed på 1-5 dage og på 2500 kr. for kurser med en varighed på mere end 5 dage.


Gebyr for udeblivelse
Ved udeblivelse på 1. kursusdag opkræves gebyr på 2500 kr. for kurser med en varighed på 1-5 dage og 3500 kr. for kurser med en varighed på mere end 5 dage.
Afbudsgebyret bortfalder hvis der sendes en anden person af sted på kurset i stedet for den der frameldes. Ovenstående gebyrer betales af arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende.

Vi kan tilbyde ophold på Kursisthotellet, - stedet hvor du kan nyde de andre kursisters selskab, slappe af og lade op til næste dags kursus.

Tilsynet med Kursisthotellet varetages af personalet på Skolehjemmet.
På Skolehjemmet er der fra kl. 16.30 - 23.00 personale, som kan træffes på Skolehjemmets kontor eller på mobil 21 20 60 48.
Fra kl. 23.00 - 07.00 sover personalet på skolehjemmet, men kan stadig træffes på mobiltelefonen.
Alle yderdøre og opholdsrum vil blive låst af kl. 23.00 - men din nøgle passer til dørene.

Ankomst:
Hvis du ankommer aftenen inden kursusstart udleveres nøglen på skolehjemmets kontor mellem kl. 20.00 og 23.00
Hvis du først ankommer på selve kursusdagen, udleveres nøglen på kurset.

Afrejse:
Ved afrejse bedes værelset være ryddet og forladt inden kl. 08.00.
Nøglen placeres på bordet.

Forplejning:
Al forplejning foregår i kantinen på følgende tidspunkter:
Morgenmad: kl. 07.15 - 08.00
Middagsmad: når holdet har pause
Aftensmad: kl. 17.30 - 18.45
I kantinen er der et stort udbud af varme og kolde retter, drikkevarer, slik etc.
Der er selvbetjening i kantinen, og der er ingen faste pladser, så du kan sætte dig, hvor du har lyst.

Aktiviteter:
I forbindelse med værelserne er der et opholdsrum med TV med DRs kanaler, her har du også mulighed for at tilslutte din pc.
Der er internetstik på alle værelser, og der er naturligvis wifi på hele UCRS’s område.
I opholdsrummet er der mulighed for gruppearbejde/forberedelse.
Der er tilknyttet et thekøkken, hvor der er mulighed for at lave the og kaffe.
Derudover kan vi på skolehjemmet bl.a. tilbyde pool, billard og brætspil.
På opslagstavlen i thekøkkenet er der flere forslag/tilbud på aktiviteter.

Vi gør opmærksom på at hele UCRS er røgfrit, både inde og ude. Du kan få anvist få udendørs rygeområder.

FAKTA OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSE - AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser er et tilbud om efteruddannelse for alle ansatte. Uddannelsernes indhold er som udgangspunkt på faglært niveau med fokus på praksisnær undervisning.
Arbejdsmarkedsuddannelser er primært rettet mod ufaglærte og faglærte over 18 år, men også medarbejdere og ledere med en videregående eller højere uddannelse kan deltage og få et stort udbytte.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes af en lang række tekniske skoler, handelsskoler og AMU-centre over hele landet.
Undervisning kan være tilrettelagt på fuldtid eller på deltid over en kortere eller længere periode. Afholdelse kan ske på uddannelsesinstitutionen eller på virksomheden, og undervisningen kan foregå indenfor normal arbejdstid, men også om aftenen eller i weekenden.

Der stilles store krav til både medarbejdere og ledere om ajourføring og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Efteruddannelse spiller her en vigtig rolle.

I nedenstående pjece giver vi en række gode råd til at planlægge efteruddannelse i virksomheden og til at bruge det offentlige efteruddannelsessystem.

Fokus for pjecen er anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til efteruddannelse af medarbejdere og ledere.

Efteruddannelse bør planlægges med udgangspunkt i virksomhedens mål og strategi, så alle parter får det størst mulige udbytte af indsatsen. Med andre ord bør man altid sikre, at efteruddannelsen har et konkret formål for virksomheden, og at den er direkte anvendelig for den enkelte medarbejder.

En god mulighed for virksomheden er at afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) for derved at sikre, at efteruddannelse ikke sker på ad hoc-basis, men ud fra et konkret behov, der er i overensstemmelse med virksomhedens mål og strategi samt den ansattes behov for kompetenceudvikling.

Virksomheden kan altid kontakte uddannelsesinstitutionen for at få hjælp til planlægning af efteruddannelse.

Arbejdsmarkedsuddannelser er meget fleksible og konkurrencedygtige:

Stort og varieret udbud med over 3.000 forskellige uddannelser
Kort varighed på 1-5 dage
Mulighed for virksomhedstilpasset uddannelse
Mulighed for at kombinere uddannelser til sammenhængende forløb
Lavt deltagergebyr
Mulighed for løntabsgodtgørelse og tilskud til kost og logi samt befordring
Anerkendt uddannelsesbevis
De mange arbejdsmarkedsuddannelser rummer næsten uudtømmelige muligheder for at opkvalificere medarbejdere og ledere i både private og offentlige virksomheder.

Info om fag
48990 - Certificering inden for gasområdet under 135 kW

Målgruppe: Uddannelsen er målrettet faglærte og tilsvarende målgrupper, der i deres job har brug for kompetencer inden for gasområdet.Specielle adgangskrav:Personer der udfører autorisationskrævende arbejde skal, jf. gældende lovgivning, have faglige kvalifikationer svarende til erhvervsuddannelsen inden for VVS-området, eller en anden faglig uddannelse anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen.I Gasssikkerhedsloven kan der desuden fastsættes supplerende uddannelseskrav til medarbejdere, der udfører særlige typer af installations- og servicearbejder på gasinstallationer.Adgang til uddannelsen forudsætter derfor, foruden en faglig uddannelse anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen, at deltageren har gennemført eller på anden måde opnået kvalifikationer svarende til uddannelserne:- 48986 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg- 48987 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg - 48988 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg- 48989 Fejlfinding og -retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg

Beskrivelse: Deltageren kan i henhold til gældende lovgivning og fabrikantanvisninger, opstarte og indregulere nye varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kW, der ligger inden for krav til A-certifikat, jf. Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Herudover kan deltageren i henhold til gældende lovgivning og fabrikantanvisninger, udføre eftersyn, fejlfinding og fejlretning på varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugende apparater under 135 kW, der ligger inden for krav til A-certifikat, jf. Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver.

Specielle adgangskrav
Jf. Bekendtgørelse om sikkerhed for gasinstallationer (nr. 247 af 26.03.2018, § 153) skal personer, der udfører idriftsættelse og eftersyn af gasinstallationer i gasinstallationsklasse 3, 4, 5 med apparater mindre end 135 kW og gasinstallationsklasse 6, 10 og 11, være ansat i en autoriseret virksomhed og have et personligt A-certifikat.
I Gassikkerhedsloven kan der ud over kravene i denne bekendtgørelse fastsættes supplerende uddannelseskrav til medarbejdere, der udfører særlige typer af installations- og servicearbejder på gasinstallationer.
Adgang til uddannelsen forudsætter derfor, foruden en faglig uddannelse anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen, at deltageren har gennemført eller på anden måde opnået kvalifikationer svarende til uddannelserne:
48986 Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg - under 135 kW.
48987 Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg - under 135 kW.
48988 Service og eftersyn på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg - under 135 kW.
48989 Fejlfinding og -retning af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg - under 135 kW.

Fagnummer: 48990 Certificering inden for gasområdet under 135 kW Varighed 4 dage AMU-pris: DKK 832,00 Uden for målgruppe: DKK 3.377,60