Efteruddannelse

Kompetencegruppen

ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 7

Kort fortalt

Repetition - grunduddannelse + klasse 7 omfatter uddannelse i transport af farligt gods i emballager (stykgods), inklusive klasse 7, i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt.

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
47709 - ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 7

Målgruppe: Personer, der transporterer farligt gods i emballager, inklusive klasse 7, i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt. Deltageren skal være i besiddelse af et gyldigt ADR-certifikat. Desuden som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelse, bestået eksamen, samt udstedelse af ADR-bevis varetage transport af farligt gods i emballager — med undtagelse af gods hørende til klasse 1.
Uddannelse og eksamen gennemføres i henhold til Beredskabsstyrelsens retningslinjer.

Særlige krav til det faglige indhold:
Kurset skal som et minimum omfatte følgende emner:
• De almindelige bestemmelser vedrørende transport af farligt gods, herunder de vigtigste faretyper.
• Information om miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med overførsel af affald.
• Forebyggende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for de forskellige faretyper.
• Hvad man skal gøre efter en ulykke (førstehjælp, trafiksikkerhed, grundlæggende viden om brug af beskyttelsesudstyr, skriftlige anvisninger m.v.)
• Mærkning med påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte.
• Formålet med og betjening af det tekniske udstyr på køretøjer.
• Forbud mod sammenlæsning på samme køretøj eller i container.
• Sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages under på- og aflæsning af farligt gods.
• Generelle oplysninger om privatretligt ansvar.
• Information om transportvirksomhed, der involverer flere transportformer (multimodal transport).
• Håndtering og stuvning af kolli.
• Trafikrestriktioner i tunneler og instruktion i adfærd i tunneller (forebyggelse og sikkerhed, handling i tilfælde af brand eller andre ulykker osv.).
• Bevidsthed om sikring.
• Særlige farer i forbindelse med ioniserende stråling.
• Særlige krav vedrørende emballering, håndtering, sammenlæsning og stuvning af radioaktive stoffer.
• Særlige forholdsregler, der skal tages i tilfælde af en ulykke, der involverer radioaktive stoffer.

Fagnummer: 47709 ADR Repetition - Grundkursus + Klasse 7 Varighed 2,3 dage AMU-pris: DKK 294,40 Uden for målgruppe: DKK 2.409,14