Efteruddannelse

Kompetencegruppen

ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 1 + 7

Kort fortalt

Grund- og specialiseringskursus klasse 1 + klasse 7 omfatter uddannelse i transport af farligt gods inkl. klasse 1 og klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt.

Hold
Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag

Målgruppe: Personer, der skal transportere farligt gods, inkl. klasse 1 og klasse 7, i emballager i henhold til ADR-konventionen, enten nationalt eller internationalt. Deltageren skal som minimum have kørekort til traktor (motorredskab).

Beskrivelse: Deltageren kan efter gennemført uddannelsen, bestået eksamen, samt udstedelse af ADR-bevis, varetage transport af farligt gods i emballager - inklusive gods hørende til klasse 1 (eksplosive stoffer) og klasse 7 (radioaktive stoffer).
Særlige krav til det faglige indhold:
Kurset skal som et minimum omfatte følgende emner:
• De almindelige bestemmelser vedrørende transport af farligt gods, herunder de vigtigste faretyper.
• Information om miljøbeskyttelse i forbindelse med kontrol med overførsel af affald.
• Forebyggende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der er hensigtsmæssige for de forskellige faretyper.
• Hvad man skal gøre efter en ulykke (førstehjælp, trafiksikkerhed, grundlæggende viden om brug af beskyttelsesudstyr, skriftlige anvisninger m.v.)
• Mærkning med påskrifter, faresedler og orangefarvede skilte.
• Formålet med og betjening af det tekniske udstyr på køretøjer.
• Forbud mod sammenlæsning på samme køretøj eller i container.
• Sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages under på- og aflæsning af farligt gods.
• Generelle oplysninger om privatretligt ansvar.
• Information om transportvirksomhed, der involverer flere transportformer (multimodal transport).
• Håndtering og stuvning af kolli.
• Trafikrestriktioner i tunneler og instruktion i adfærd i tunneller (forebyggelse og sikkerhed, handling i tilfælde af brand eller andre ulykker osv.).
• Bevidsthed om sikring.
• Særlige risici i forbindelse med eksplosive og pyrotekniske stoffer og genstande.
• Særlige krav vedrørende sammenlæsning af stoffer og genstande i klasse 1.
• Særlige farer i forbindelse med ioniserende stråling.
• Særlige krav vedrørende emballering, håndtering, sammenlæsning og stuvning af radioaktive stoffer.
• Særlige forholdsregler, der skal tages i tilfælde af en ulykke, der involverer radioaktive stoffer.

Fagnummer: 47695 ADR Grund- og Specialiseringskursus - Klasse 1 + 7 Varighed 4,2 dage AMU-pris: DKK 537,60 Uden for målgruppe: DKK 4.209,29