Efteruddannelse

Kompetencegruppen

CNC fræsning, klargøring og maskinbetjening

Kort fortalt

På dette kursus lærer du på en sikkerhedsmæssigt korrekt måde at opstarte en CNC fræsemaskine, køre produktion af større serier, stoppe produktion ved afvigelser fra normal drift samt at rengøre og kontrollere maskinen.

Hold

Kurset du har valgt, kan være en del af en samlet pakke. Se kursuspakken ved at søge på kursets fagnummer. Du kan ofte også tage kurset for sig selv, kontakt os for mere info: Kursussekretær Charlotte Vigtoft Nielsen 9680 1516
Du kan også bruge kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
48913 - CNC fræsning, klargøring og maskinbetjening

Målgruppe: Kurset er udviklet til ikke-faglærte og faglærte operatører, som udfører 3-akset bearbejdning på CNC fræsemaskiner til produktion af emner i større seriestørrelser uden daglig opstilling samt personer, som søger arbejde i den CNC spåntagende metalindustri. Kurset kan med fordel kombineres med grundlæggende kurser inden for måleteknik og tegningsforståelse.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om opbygning af CNC-maskiner, akser, værktøjer m.m.
Viden om knapper, funktionstaster, symboler på maskinstyringer.
Kendskab til gældende sikkerhedsmæssige krav og arbejdsinstruktioner.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Opstarte en klargjort CNC-fræser og køre akserne i referencepunkt.
Kontrollere køle/smøremidlet med refraktometer i maskinen, niveau og kvalitet samt påfylde til korrekt niveau.
Udføre forebyggende service såsom rengøring af luftfiltre og påfyldning af korrekt vange- og hydraulikolie.
Igangsætte klargjort produktion efter instruktion og kan efter vejledning måle emner i.h.t. måleinstruktion.
Nedlukke CNC-maskinen på sikkerhedsmæssig og forsvarlig måde, herunder brug af nødstop.

Fagnummer: 48913 CNC fræsning, klargøring og maskinbetjening Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 640,00 Uden for målgruppe: DKK 3.501,75